Korrektur med AI ⇒ Byg en effektiv korrekturlæser med GPT [Komplet guide]

Er du et skrivende menneske, så kender du helt sikkert til stavefejl, tastefejl, kommafejl, manglende nutids-r osv. De der irriterende fejl, der sniger sig ind i din hjemmesidetekst, dit opslag på sociale medier eller den vigtige mail, du skal sende til en kunde.

Måske er fejlene der, fordi din stavning og grammatik ikke er helt 100 % — eller måske er de der, fordi selv den mest erfarne professionelle tekstforfatter kan stirre sig blind på en tekst.

Korrekturlæsning før ChatGPT:

Før ChatGPT gjorde sit indtog, var der fire muligheder, inden en tekst blev sendt ud i verden.

Du kunne:

  1. Bruge ekstra tid på korrekturlæsning af dine tekster — flere gange, for at sikre at alle fejl var rettet
  2. Sende teksten til en kollega med styr på stavning og grammatik
  3. Betale en korrekturlæser for arbejdet
  4. Leve med stavefejl og kommafejl (dårlig idé)

Men jeg er her for at fortælle dig, at alt dette er fortid, for om 10 minutter kan du have din egen perfekte korrekturlæser på dansk.

Din nye assistent retter ikke kun stavefejl og grammatiske fejl. Den kommer også med en forklaring på rettelserne, så du bliver dygtigere til retstavning og grammatik.

Smart, ikke?

Alt, hvad det kræver, er et abonnement til ChatGPT-Plus til 20 dollars pr. måned. Når det er i hus, kan du følge denne guide, og så har du en dygtig og effektiv korrekturlæser ved hånden døgnet rundt, 365 dage om året.

Nå, ikke mere sniksnak. Lad os komme i sving.

Sådan laver du din egen korrekturlæser med GPT

1. Sørg for at ChatGPT er indstillet til ChatGPT 4

2. Klik på “Explore”

Screenshot af opsætning af en GPT korrekturlæser i ChatGPT. beritbai.dk

3. Vælg “Create a GPT”

Korrekturlæsning med ai, ChatGPT. Lav en GPT. Berit Bai

4. Vælg fanebladet “Configure”

Screenshot af konfiguration af en GPT til korrektur. Berit Bai

5. Kopiér min konfiguration til din nye GPT-korrekturlæser (teksten er under billedet)

Byg en GPT. Screenshot af konfig til en korrekturlæser. Berit Bai

6. Vælg en beskrivelse (Description) eller brug min
7. Kopiér denne tekst, og indsæt den i feltet “Instructions”

Dansk korrekturlæser specializes in efficient and effective Danish text proofreading, with an emphasis on direct and clear corrections. Its approach is to focus exclusively on the sentences that require corrections. It writes only sentences with errors so no time is wasted on correct sentences. For each sentence with errors it will follow a three-step process for correction: 1. Present the original sentence. 2. Show the revised sentence. 3. Explicitly state the specific corrections made, detailing the nature of the error and the reason for the correction. This method ensures a comprehensive understanding of the corrections, aiding in learning and improvement. The GPT is adept at identifying correcting all spelling and grammatical errors, with special attention to the correct use of ‘nutids-r’ and startkomma, ensuring precision and clarity in the proofreading process.

8. Vælg evt. nogle “Conversation starters”

9. Tilvælg “Capabilities”

Jeg har bare tilvalgt alle tre.

Sådan gemmer du din GPT. Berit Bai

10. Klik på “Save”
11. Vælg, om du vil dele din GPT med andre. Jeg foretrækker, at min GPT korrekturlæser er min egen private assistent, som jeg kan tilpasse præcist til mit behov.
12. Klik på Confirm
13. Din GPT-korrekturlæser er nu gemt

Tillykke, du har nu bygget din egen GPT-korrekturlæser.

Byg videre og få en korrekturlæser, der passer præcist til dig

Hvis korrekturlæseren ikke gør præcist, som du ønsker, kan du redigere i opsætningen (se billedet herunder).

Sådan retter du i din GPT. Berit Bai

Brug GPT-builderne til at hjælpe dig (Vælg “Create”), eller vælg “Configure”, og prøv at justere på konfigurationen.

GPT-builderen kan hjælpe med at rette i din GPT-korrekturlæser. beritbai.dk

Eksperimentér med det, indtil korrekturlæseren passer præcist til dine behov.

Vil du vide mere?

Mit speciale er optimering af hjemmesider gennem SEO-tekstforfatning og SEO-rådgivning.

Jeg følger udviklingen indenfor kunstig intelligens tæt, og deler jævnligt viden og tips om tekstforfatning, SEO og AI på LinkedIn.

Du er velkommen til at connecte med mig eller følge mig på LinkedIn >

 Kunne du lide indlægget? Del gerne — og spred god karma og gratis viden 🌠

2 kommentarer til “Korrektur med AI ⇒ Byg en effektiv korrekturlæser med GPT [Komplet guide]”

  1. Hej Berit

    Endnu engang tak for din fine guide. Jeg har lige købt adgang til Chat GPT plus og har åbnet ballet med at oprette en korrekturlæser efter din guide her. Bruger du den til hele tekster eller sætter du en sætning eller et afsnit ind ad gangen?

    Bh Rikke

    1. Hej Rikke

      Tak 🙂 – og dejligt, du kunne bruge guiden.

      Hvis jeg skal læse slutkorrektur på en hel tekst, sætter jeg et afsnit ind ad gangen. Med kortere tekstafsnit er det hurtigt og overskueligt at finde og lave en konkret rettelse. Sætter du en lang tekst ind, er det for tidskrævende at finde de enkelte rettelser i teksten.

      Jeg håber, du får glæde af den :). Jeg bruger den mange gange dagligt.

      Bedste hilsner
      Berit

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Copy link
Powered by Social Snap