SEO-overvågning og rapportering

Optimér din indsats og sov trygt om natten

Du bør altid holde et vågent øje med dine placeringer på Google.

Pludselige fald i placering kan have stor betydning for din synlighed, trafik og omsætning.

Skyldes udsving en Google-opdatering eller … ?

Placeringer på Google svinger naturligt lidt op og ned. Det kræver viden og erfaring at vide, hvad der er normale udsving, og hvad der kræver handling.

Ifølge Google selv gennemførte de alene i 2019 hele 3.620 opdateringer af algoritmen.

Nogle opdateringer er mindre, andre er større. De store opdateringer kaldes ”core updates”, og her ses ofte udsving i placeringer.

Ifølge Google er der intet quick-fix, hvis du oplever et fald i placeringer i forbindelse med en core-opdatering.

De giver dog et råd: Focus on content

“We suggest focusing on ensuring you’re offering the best content you can. That’s what our algorithms seek to reward.”

Kilde: Google Webmaster Blog

Det betyder, at dine hjemmesidetekster (uanset om det er SEO-tekster, blogindlæg eller artikler) skal være professionelle, velskrevne og interessante for din målgruppe.

Derudover er det min erfaring, at det ved et tydeligt og varigt placeringsfald er nødvendigt at gå din hjemmeside efter i krogene, da der er meget andet end dine tekster, der kan spille ind.

Fald i dine placeringer skyldes ofte basale SEO-fejl

Fald i dine placeringer på Google kan skyldes et hav af ting.

Noget af det, jeg ser mest, er:

  • Ændringer på hjemmesiden, som i et SEO-perspektiv er udført forkert
  • Manglende 301-redirects fra slettede sider til nye sider
  • Konkurrenter, der har opdateret og forbedret deres indhold og/eller linkprofil, og derfor overhaler dig
  • ”Noindex” placeret på sider, der skal kunne læses og indekseres af Google
  • Ophobning af ”tyndt indhold” (sider med meget lidt indhold eller indhold af lav kvalitet, der ikke bør kunne indekseres af Google)
  • Skift af hjemmeside eller re-design, hvor SEO ikke er tænkt ind

Mine kunder siger:

Bettina Kryger

Berit overvåger mine placeringer på Google, og hun har mere end én gang reddet mig fra at miste synlighed på Google.

Så nu har jeg lært, at jeg ikke skal lave ændringer på hjemmesiden uden lige at spørge Berit først!

Bettina Kryger

Kosmetolog
Bettina Kryger - Hudpleje & Massage

Sov trygt om natten. Lad mig overvåge dine placeringer

Jeg varetager gerne overvågningen af din placering på Google på relevante søgeord og termer.

Jeg giver dig besked, hvis jeg observerer nogle pludselige ændringer i placering, som du bør handle på.

Du kan naturligvis også selv stå for overvågningen.

Men hvis du ikke har erfaring med SEO og kontinuerligt følger med i Googles opdateringer og ændringer i krav, så kan det være svært at gennemskue årsagen til et udsving.

Vil du undgå den irriterende stressfaktor, som det kan være at kigge på udsving og ikke vide, om det kræver handling eller ej, så overlad overvågningen til mig.

Så slipper du også for at investere i dyre SEO-værktøjer til overvågning og analyse.

Når jeg overvåger din hjemmeside, får du en vigtig sidegevinst

Da jeg hele tiden følger med i udviklingen i dine placeringer og antallet af besøg på din hjemmeside mv., har jeg kontinuerligt et godt overblik over din SEO-tilstand.

Jeg kan se, hvor det eventuelt er begyndt at halte, og hvor der er mulighed for yderligere optimeringer og nye gode placeringer.

Det giver dig den værdifulde sidegevinst, at jeg præcist og effektivt kan råde dig omkring SEO, når du skal i gang med nye tiltag i din virksomhed eller ønsker yderligere optimering af din hjemmeside.

Du modtager en SEO-rapport hver 3. eller 6. måned

Som en del af overvågningen modtager du hver 3. måned eller 6. måned (afhængig af løsning) en SEO-rapport med gode råd og anbefalinger.

SEO-rapporten indeholder:

En oversigt over dine nuværende placeringer på Google

Overblik over og analyse af udviklingen de sidste 3 el. 6 måneder

Gode råd og anbefalinger til den fortsatte SEO-indsats

Pris for SEO-overvågning og rapportering

SEO-overvågning og rapportering

525 kr. ekskl. moms pr. mdr.
  • Overvågning af op til 100 søgeord
  • SEO-rapport hver 6. måned
  • Hurtig besked ved væsentlige udsving

SEO-overvågning og rapportering

775 kr. ekskl. moms pr. mdr.
  • Overvågning af op til 200 søgeord
  • SEO-rapport hver 3. måned
  • Hurtig besked ved væsentlige udsving

SEO-overvågning og rapportering

975 kr. ekskl. moms pr. mdr.
  • Overvågning af op til 400 søgeord
  • SEO-rapport hver 3. måned
  • Hurtig besked ved væsentlige udsving

Betalingsbetingelser:
Faktureres forud for 3 måneder ad gangen.
(3 mdr. binding. Opsigelse inden udløb af en 3 måneders periode)

Scroll to Top
Copy link
Powered by Social Snap