Handelsbetingelser

Ydelser og produkter udbydes af:

Berit Bai – Tekst & SEO
Askøgade 8, 1. th
2100 København Ø
CVR. 18846233
E-mail: berit@beritbai.dk
Mobil: 30702728
Web: beritbai.dk

Det er vigtigt, at du læser mine forretningsbetingelser grundigt igennem.

Priser og betaling

Jeg løser opgaver indenfor tekstforfatning til hjemmesider, SEO-tekstforfatning, SEO (søgemaskineoptimering), content marketing og rådgivning i SEO.

Da jeg udelukkende løser opgaver for erhvervskunder, er alle priser oplyst ekskl. moms.

Du kan altid få et uforpligtende tilbud på både små og store opgaver. Når vi har talt sammen om opgaven, får du enten en fast pris eller et prisestimat.

Jeg tilbyder tre betalingsmuligheder:

  • Fakturering for én opgave ad gangen. Jeg sender en faktura til dig efter hver løst opgave. Betalingsbetingelser: Netto kontant
  • Klippekort. Betales forud - før jeg påbegynder opgaven. Gyldig i 12 måneder fra købsdatoen. Ubrugte klip refunderes ikke. Der afregnes pr. kvarter. Fuld transparens - følg tidsforbrug via link til Dropbox
  • Fast samarbejde. Jeg arbejder for din virksomhed et fast antal timer pr. måned. Det kan være for en aftalt periode eller fortløbende. Fuld transparens - følg tidsforbrug via link til Dropbox. Faktureres ultimo bagud for en måned ad gangen.

I tidsforbruget indgår tekstforfatning, søgeordsanalyse, SEO, telefonopkald, møde (online/offline), mailkorrespondance, rådgivning før, under og efter den konkrete opgave, research, forberedelse, dialog med samarbejdspartnere og transporttid.

Ved for sen betaling tilskrives der renter på 0,70%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100,00 DKK

Bekræftelse af tilbud

Når vi har indgået en aftale, sender jeg en ordrebekræftelse på mail. Du godkender og bekræfter aftalen ved at svare bekræftende på mailen.

Alle aftaler er bindende. Der er ingen returret på mine ydelser.

Ændringer i tilbud

Opstår der tilføjelse af opgaver undervejs, som ikke er inkluderet i tilbuddet, afregnes disse opgaver særskilt.

Inkluderet i tilbuddet

Der er inkluderet maks. tre korrekturgange i tilbuddet. Ændringer herudover afregnes særskilt.

Ansvar

Jeg gør altid mit yderste for at løse alle opgaver i høj kvalitet og fagligt korrekt.

Vær opmærksom på: At det påhviler dig at tjekke grundigt og sikre, at de tekster, du modtager fra mig, er fagligt korrekte og overholder alle de aspekter af lovgivningen, der er relevante for din virksomhed.

Det påhviler også dig at tjekke, at telefonnumre, e-mailadresser, adresse, navne og andre lignende oplysninger er korrekte.

Ansvar

Jeg kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af udført arbejde med tekst, SEO, content marketing eller rådgivning.

Jeg garanterer ikke for effekten af mine ydelser. Herunder, men ikke begrænset til, placeringer på Google, øget trafik, salg eller anden konvertering.

Det er dit ansvar at alt materiale, som videregives til mig og anvendes i forbindelse med mit arbejde på din hjemmeside - herunder men ikke begrænset til tekst og billeder, overholder gældende lovgivning vedr. ophavsret.

Ophavsret til tekster, jeg har skrevet for dig

Ophavsretten til en tekst, jeg har skrevet for dig, overgår til dig, når du har betalt fakturaen for teksten.

Efter betaling af faktura tilhører teksten dig.

Ophavsret på dette website

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Berit Bai - Tekst & SEO forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Scroll to Top
Copy link
Powered by Social Snap